Hvordan staver vi til den?
I supermarkedets reklamer, i diverse madblade, på nettet med videre læser vi om julens populære dessert, risalamande. Den er på menuen i mange danske hjem til jul – men kan vi stave til den?
Ris a la mande, ris-a-la-mande, ris à la mande, risalamang, ris à l’amande. Kært barn har mange navne, men den rigtige stavemåde er risalamande. Ordet stammer fra det franske riz à l’amande, som betyder ris med mandel.
Selv om ordet risalamande kommer fra fransk, er selve desserten pæredansk og stammer fra omkring år 1900, hvor man i mange hjem begyndte at spise risalamande som dessert til jul i stedet for risengrød.
Risalamande – men kun i december
Men hvorfor er det så svært at stave til ordet risalamande? Hvorfor er det så svært at huske, hvordan det staves, næste gang vi skal stave til det igen?
Det har måske noget at gøre med, at vi stort set kun skriver, taler og læser om den traditionsrige dessert én gang om året, nemlig i december, hvor den hører sig til på ethvert traditionelt julebord med respekt for sig selv. (Nu har jeg føjet ordet til min guide Hvordan staver man til …? Måske hjælper det på hukommelsen).
Og hvem gider da også læse om risalamande om sommeren (en lidt kvalm tanke) eller om mandelgaver om foråret? Normalt beskæftiger vi os ikke med risalamande og juleand før langt ind i december – medmindre man er korrekturlæser. Som korrekturlæser begynder man nemlig allerede i september/oktober at læse om julemad i tekster, der skal bruges i julemåneden – produktionstiden på blade og magasiner er ofte lang.
Jeg kan bedre stave til den, end jeg kan lide smagen
Indrømmet: Jeg kan faktisk slet ikke lide risalamande (jeg kan til gengæld godt stave til det, selv om jeg altid lige skal tjekke, når årets tekster om julemad kommer til korrektur …). Alligevel spiser jeg altid (næsten) en portion risalamande med varm kirsebærsovs på – helst uden bær – juleaften. For selv om jeg ikke kan lide desserten, vil jeg gerne deltage i den hyggelige leg, og jeg kan som regel også godt lide mandelgaven, når den ikke lige består af marcipan, som heller ikke passer til mine smagsløg … Jeg begynder at lyde lidt kræsen …
Og nu til noget helt andet …
Jeg er så ikke den store fan af risalamande. Til gengæld elsker jeg æbleskiver – og de skal naturligvis være hjemmebagte med masser af kardemomme og citronsaft i.
Ved du i øvrigt, hvorfor det hedder æbleskiver? De æbleskiver, vi kender og elsker, er jo runde og har ikke umiddelbart noget med æbler at gøre. Men i 1700-tallet var æbleskiver tynde skiver æble, som man vendte i mel og æg og derefter stegte i smør på en pande. Senere begyndte man at bage det, vi i dag kender som æbleskiver, i en æbleskivepande, og i disse puttede man æblemos. Det er ifølge Wikipedia formentlig grunden til, at vi den dag i dag kalder æbleskiver for æbleskiver.
Tilbage til risalamanden
Tilbage til risalamanden og til, at jeg faktisk ikke bryder mig om den dessert (og jeg, som ellers elsker dessert). Jeg har hørt meget for, at jeg ikke kan lide risalamande, og at jeg ikke spiser op. Men bare rolig, jeg har kun en enkelt gang i mit 46-årige liv fået en voksenmandelgave, og det var endda med snyd, fordi min mor syntes, at det var synd for mig. Ret skal åbenbart være ret – måske skulle jeg indføre en ny tradition: mandelskiver. Det lyder i grunden slet ikke så dårligt …