Hvad laver en korrekturlæser, og er han/hun pengene værd?

Hvorfor skal man bruge en korrekturlæser, og er sådan en pengene værd? Læs her, hvad en korrekturlæser laver, og få et indblik i en korrekturlæsers helt almindelige arbejdsdag – og hør, hvorfor jeg nødigt ville undvære Google.

Jeg bliver ofte spurgt, hvad det betyder for en tekst at blive rettet af en ”rigtig” korrekturlæser frem for af moster Gerda. Mange spørger også, hvad det egentlig er, en korrekturlæser gør. ”Hvordan og hvad retter du?” lyder spørgsmålet ofte, når jeg får henvendelser fra personer, som har en tekst, de gerne vil have til at fremstå så fejlfri som muligt. Det kan fx være en bacheloropgave, et nyhedsbrev, et blad eller magasin.

Jeg retter (næsten) alt

Svaret er, at jeg retter alt, der er relevant for en korrekturlæser at rette. Jeg sætter naturligvis kommaer de steder, hvor de mangler, og flytter rundt på kommaer, der er sat forkert. Jeg retter stave- og slåfejl og tjekker, at der er sproglig konsekvens, hvilket fx indebærer, at ord, der kan staves på flere måder, er stavet på samme måde i samme tekst.

Derudover bryder jeg meget lange sætninger op i kortere sætninger, så teksten bliver nemmere for modtageren at læse og forstå. Jeg redigerer efter behov og skriver korte kommentarer, hvor der fx kan være tvivl om, hvad der menes med en sætning eller hele afsnit.

Google er min ven

En ret stor del af min arbejdsdag går i øvrigt med at google. Jeg googler et utal af gange hver eneste dag. Jeg googler egennavne og tjekker, at hjemmesideadresser er stavet rigtigt, og at der fx ikke lige er sneget sig et punktum eller en bindestreg for meget ind. Og det kan indimellem være lidt af et detektivarbejde at finde frem til den rigtige side.

Jeg googler produktnavne, titler på sange, bøger og blade med videre. Hvis der er angivet et årstal for en begivenhed, googler jeg også det, og jeg ville slet ikke kunne undvære Wikipedia. Hvad korrekturlæsere gjorde før Google, aner jeg ikke. Meget kunne sikkert slås op i leksika og andre opslagsværker, men det må have været temmelig tids- og reolpladskrævende.

Kort sagt skal man være lidt af en sproglig blæksprutte for at være korrekturlæser. Det handler nemlig ikke kun om at kunne sætte kommaer de rigtige steder. Det og det at kunne stave og kunne slå op i en ordbog er naturligvis en forudsætning for overhovedet at kunne læse korrektur.

Ikke tro for meget på øjnene der ser

Men det kræver mere – hvis man vil være en god korrekturlæser. Man skal helst være lidt nysgerrig (på den gode og ikkesnagende måde) og vedholdende. Og så skal man have evnen til ikke at tro på alt, hvad man ser (en tekst, der er sat flot op i en pdf, kan snyde og gemme på sproglige fejl, som let kan overses, fordi alt ser så flot og rigtigt ud).

Nogle gange kan et ord eller et navn således se ud til at være stavet nok så rigtigt, men man skal altid lige være en tand mere snusfornuftig end det. Tålmodighed er en dyd og et must for en korrekturlæser, for det nytter ikke at springe over, hvor gærdet er lavest, og lige undlade at tjekke bare en enkelt ting, man er blot det mindste i tvivl om. Det kan både spolere ens nattesøvn (når man vågner med et spjæt midt om natten og tænker: ”Shit … Huskede jeg nu at tjekke det og det …?”) og potentielt koste flere opgaver fra kunden i fremtiden.

Det var en længere beretning om, hvad en korrekturlæsers arbejde består i, og her er et kort resumé: En korrekturlæser retter komma-, stave- og slåfejl, sørger for sproglig konsekvens, omskriver efter behov, skriver kommentarer, hvis noget i teksten er uklart eller kan misforstås, googler, googler, googler (egennavne, produktnavne, titler med videre) og tjekker (inden for rimelighedens grænser), at der ikke er faktuelle fejl i en tekst.

Vil du selv prøve?

Har du lyst til at prøve på egen tekst, hvad du får, hvis du hyrer en korrekturlæser, er du meget velkommen til at kontakte mig her.