Jeg elsker mine kolleger

Professionel lykke er gode kolleger, og jeg har de bedste af slagsen. De er hjælpsomme, hurtige på tasterne – og så er de bare, hver og en, sindssygt dygtige!

Ja, du læste rigtigt: Jeg har kolleger, selv om jeg er alene i mit lille firma, og ja, jeg elsker dem!

Mine kolleger kalder jeg dem som regel. Nogle gange mit netværk – mit netværk af korrekturlæsere. Men mit professionelle netværk er efter mere end 15 år som freelancer og et rimelig aktivt professionelt liv på de sociale medier efterhånden ret stort – og de fleste i det netværk har jeg aldrig mødt, talt, endsige mailet med. Men de er der, og jeg ved, hvem de er, og hvor jeg kan få hjælp til fx noget teknisk, som jeg ikke selv kan klare.

Men det netværk er ikke mine kolleger. De kan som nævnt være nogle, jeg kan søge hjælp hos. De er mine kunder/potentielle kunder, mine følgere/nogle, jeg selv følger på sociale medier osv.

Her er altid hjælp at hente

I mit netværk af korrekturlæsere, dem, jeg kalder mine kolleger, er vi fire freelancere, som har arbejdet sammen i ca. ti år. Vi kender hinanden godt, herunder hinandens svagheder (ja, dem har vi også) og styrker (dem har vi heldigvis flest af). Vi er der for hinanden, bakker hinanden op, når noget er svært, og vi støtter hinanden i medgang og modgang.

Vi har en Messenger-gruppe, hvor vi bl.a. stiller hinanden sproglige spørgsmål – og der går sjældent mere end fem minutter, før man får et præcist og dokumenteret svar på fx kommaspørgsmål. Og det, uanset hvor travlt vi har. Der er altid hjælp at hente.

Som i vel snart alle brancher går det også i vores branche op og ned – heldigvis har kurven mest været for opadgående de sidste mange år. Men uanset om vores arbejdspres er for stort, passende eller for lille, hjælper vi hinanden. Vi deler opgaver, hvis vi selv har for mange, men også, hvis en af kollegerne mangler. Og på forunderlig og næsten magisk vis går det næsten altid op i en højere enhed, når korrekturopgaverne (og -fridagene) skal fordeles.

Faktisk er det utroligt, så få gange vi ikke har kunnet få tingene til at hænge sammen – det er næsten altid muligt at få afsat en opgave eller en vagt. Og hvis det ikke umiddelbart kan lade sig gøre, gør alle de vildeste krumspring for at hjælpe en kollega.

De har min dybeste respekt og uden dem – tja …

Som en ekstra bonus er mine tre kolleger, alle som en, sindssygt dygtige. Jeg er ikke bleg for at skrive, at de er blandt branchens bedste! Jeg har vanvittig stor respekt for dem alle og ved, at vi trygt kan overlade opgaver til hinanden, som altid vil blive løst til perfektion.

Sluttelig vil jeg som så ofte tidligere slå fast, at jeg har verdens bedste job, og det skyldes altså ikke mindst, at jeg også har verdens bedste kolleger. Uden jer ville det ikke være halvt så sjovt. Tak – I ved, hvem I er.