Kort om den korte – bindestregen
Her er et kort indlæg om den korte bindestreg, som ofte volder vanskeligheder – for hvor, hvorfor og hvornår skal bindestregen egentlig bruges?
I skriftsproget bruges bindestregen bl.a. som bindeled i sammensætninger som tv-stue, S-tog, T-shirt, A-menneske og e-mailadresse. Men hvor skal der være bindestreg, og hvor skal den ikke være – og hvorfor?
Det er ikke altid nemt at gennemskue, og derfor må man, også som garvet korrekturlæser, konsultere Retskrivningsordbogen, når man er i tvivl.
Eksempler
Her er en række eksempler på sammensætninger, hvor jeg ofte selv er i tvivl og derfor må slå op (indimellem igen og igen), fordi jeg ikke ved, om der skal være bindestreg eller ej – nogle gange er bindestregen da også valgfri (markeret herunder med en skråstreg):
- Closeup
- Walk-in-closet/Walkincloset
- Ahaoplevelse
- Hole-in-one
- Hæve-sænke-bord
- Væg til væg-tæppe
- Gør det selv-metode
- Walkie-talkie
- Slå om-nederdel
- Køkken-alrum
- Sort-hvid film
- Iland
- Uland
- Ubåd
- Hjerte-kar-sygdom
Den korte bindestreg bliver i øvrigt ofte forvekslet med den lange tankestreg (–), som dog har en helt anden funktion, og som bl.a. bruges til at vise, at der kommer noget overraskende i en tekst:
“Efter at have ledt i timevis efter min pung fandt jeg den – i køleskabet.”
Retskrivningsordbogen – og Tjerry Korrekturs sprogguider
Vil du vide mere om det lille, men i skriftsproget vigtige tegn, finder du flere oplysninger i Retskrivningsordbogens § 57.
Derudover kan du i Tjerry Korrekturs sprogguider finde flere tips til bl.a. stavemåder og flertalsformer.