Tjerry Korrektur sørger for de sproglige retningslinjer

Når jeg får et magasin eller blad ind som ny opgave, går en fast procedure i gang: Jeg udfærdiger sproglige retningslinjer for udgivelsen, som fast følges i det fremtidige korrekturarbejde. Det letter mit arbejde som korrekturlæser og gør publikationen genkendelig for læseren.

Jeg læser korrektur for vidt forskellige virksomheder, offentlige som private. Ofte er der tale om ”engangskunder”, fx studerende, der skal have rettet en mindre opgave eller deres speciale.

Ved mindre opgaver sørger jeg, ud over ”almindelig” korrekturlæsning naturligvis, blot for sproglig konsekvens i opgaven. Det vil sige, at jeg fx sikrer, at der ikke er brugt både ”fx” og ”f.eks.”, og at den samme stavemåde er brugt, når der er to korrekte måder at stave et ord på. Det kunne eksempelvis være ”grundlæggende” og ”grundliggende”, som har fuldstændig samme betydning, selv om det ene staves med æ og det andet med i. Se min guide Ord med flere stavemåder for flere eksempler.

Retningslinjer sikrer sproglig konsekvens

Er der til gengæld tale om en tilbagevendende opgave som fx korrekturlæsning af et blad eller magasin, er situationen en ganske anden. Når jeg får et blad eller magasin ind, følger jeg nemlig en helt fast procedure, som lægger en solid basis, som på effektiv vis letter mit fremtidige arbejde med udgivelsen.

Allerede når jeg modtager den første artikel til korrektur, går jeg i gang med at udarbejde de sproglige retningslinjer for det specifikke blad eller magasin. Alle sproglige detaljer, herunder stavemåder, kommatering, brug af forkortelser mv., bliver noteret. Når jeg har været igennem den første gennemlæsning, har jeg således et godt udgangspunkt for det videre arbejde med retningslinjerne. Læs mere her om korrekturlæsning af magasiner/blade.

Med eller uden kundens hjælp

Arbejdet med de sproglige retningslinjer foregår nogle gange i tæt dialog med kunden, men ofte ønsker kunden blot at blive informeret om, at retningslinjerne bliver lavet. Som regel vil de da også gerne have en kopi af de endelige retningslinjer tilsendt – og naturligvis løbende opdaterede versioner af retningslinjerne.

For etablerede udgivelser skulle man måske tro, at der allerede forelå formulerede sproglige retningslinjer, men min erfaring er, at det langtfra altid er tilfældet. Således udtalte en stor kunde med mange daglige publikationer, da jeg spurgte efter deres sprogpolitik: ”Sikke et tjekket – og for os pinligt – spørgsmål!”

Korrekturens rammer

De sproglige retningslinjer, Tjerry Korrektur laver til sine kunder, har mere eller mindre samme rammer, som så bliver udfyldt med udgangspunkt i den enkelte kunde. Men hvordan ser de rammer så ud?

Jeg vil gerne vise et eksempel, og derfor har jeg fået lov til at publicere de retningslinjer, jeg bruger, når jeg læser korrektur på HK Statbladet, som er HK-ansatte i statens trykte medlemsblad, der udkommer seks gange om året. Retningslinjerne for korrekturlæsning af HK Statbladet udfærdigede jeg i øvrigt i sin tid i et tæt og godt samarbejde med bladets daværende redaktør.

Sproglige retningslinjer for HK Statbladet

Vi følger reglerne i Retskrivningsordbogen, 4. udgave (2012).

Tegnsætning

Vi anvender traditionelt grammatisk komma med startkomma.

Citationstegn:

Vi sætter dobbelte citationstegn omkring citater mv. – også når der er tale om fortidige citater.

Skriftlige citater skriver vi med ’enkelte citationstegn’.

Ved udhævede citater sætter vi dobbelt citationstegn foran citatet, men ikke citationstegn efter citatet. Citatet afsluttes med punktum.

Ord, der er lidt specielle, eller som af andre årsager skal sættes i citationstegn, sættes ligeledes i enkelte citationstegn.

Titler:

Titler på bøger, film mv. sætter vi i kursiv.

Titler på aviser, tidsskrifter og magasiner sættes ikke i kursiv.

Overskrifter:

Som udgangspunkt sætter vi ikke kommaer eller laver andre former for kommatering i overskrifter – men der er undtagelser, når det skønnes bedst.

Billedtekster:

Vi sætter punktum efter billedtekster.

Kildehenvisninger:

Vi sætter ikke punktum efter kilder. Hvis der er flere kilder til en tekst, skriver vi: Kilder: xxxxx og xxxx

Øvrigt

Alle artikler typisk indeholdende underrubrikker skal afsluttes med en firkant. Andre historier som fx klummer, notitser og små bokshistorier afsluttes ikke med en firkant.

Hvis der en enkelt gang skulle indsnige sig en smiley eller lignende i bladet, erstatter denne punktum – vi sætter altså ikke punktum før en smiley.

Stavning

Accenttegn (accent aigu) bruges for at forebygge misforståelser eller fejllæsninger: café/caféer, idé, idéer osv. Det samme gælder i sammensætninger: idégrundlag, cafémøde osv.

Vi sætter accenttegn ved bydemåde: realisér, acceptér, vurdér osv.

Vi anvender ofte adverbielt -t, når der er valgfrihed.

Ved valgfrihed sætter vi -s på i flertal: links, mails, chips, jobs osv.

Vi anvender fuge-s: vidensdeling osv.

Orddeling

Ord, der kan skrives i et eller to ord, skrives altid i ét ord:

Selvom
Sommetider
Simpelthen
Nogensinde
Indenfor
Overfor osv.

Ord med flere stavemåder

Ved ord med flere stavemåder, bruger vi som udgangspunkt formen med så få bogstaver som muligt, fx:

Kolleger
Centret

Undtagelser til denne regel

Ord, der ender på enten -ie eller -ium, staver vi med -ium:

Laboratorium
Akvarium
Ambulatorium osv.

Bynavne:

Aarhus
Aalborg
Aabenraa osv.

Forkortelser

Vi undgår så vidt muligt forkortelser bortset fra for eksempel, som altid forkortes: fx.

Forkortelser, hvor både små og store bogstaver er tilladt, skrives altid med små bogstaver:

it
pc
pr
cd osv.

Dog skriver vi altid HR og MUS med store bogstaver.

Men hvor det kan lade sig gøre, skrives ordet altså helst helt ud: computer i stedet for pc med videre.

Punktopstillinger

Vi skriver som hovedregel med stort begyndelsesbogstav i punktopstillinger.

Sæt punktum mellem punkterne i en punktopstilling, hvis punkterne består af helsætninger – ellers som hovedregel ingen punktummer eller kommaer efter punkterne i en punktopstilling.

Tal

Tal fra 1 til 10 skrives med bogstaver (et til ti). Sidestillede tal, hvor det ene tal er over ti, skriver vi således: 3-18.

Brug tusindseparator: 1.235.

Datoer skriver vi uden brug af ”den”: Bogen udkommer 7. august.

Ved procentangivelser skrives tal med tal: 5 procent.

Kalenderen

I kalenderen skal der stå både dato og ugedag. Ved adresserne udelades postnumre.

Generelt

Karrieretelefonen – skrives kun med stort K, når det er i bestemt form.

Vi sætter ikke www. foran webadresser.

Telefon- og faxnumre skriver vi: xx xx xx xx.

Ved kredit skriver vi med store bogstaver:

TEKST HANS HANSEN / FOTO PETER PETERSEN

TEKST HANS HANSEN & TOM THOMSEN / FOTO PETER PETERSEN

TEKST OG FOTO HANS HANSEN

NB: Vi læser altid ekstra korrektur på forsiden!