Khrusjtjov eller Khrustjov eller Khrushchev?
Af cand.mag. i russisk Mai Valentin Nielsen
Hvordan skriver man de russiske navne på dansk? Pludselig fik humanisten igen brug for sin ”ubrugelige” uddannelse … 
”Jeg kan ikke greje, om begge stavemåder her er gode nok: Khrustjov/Khrusjtjov,” skrev Tanja til mig en morgen midt i korrekturlæsningen, og så kunne jeg for en sjælden gangs skyld brillere med mine russiskkundskaber (som jeg sandt at sige ikke har gjort brug af i mange år) og fortælle hende, at på dansk skal man skrive ”Khrusjtjov”. Men som det dedikerede sprogmenneske, hun er, ville Tanja straks vide mere: Hvor kommer Khrustjov-versionen så fra, og var det ikke en idé at skrive et blogindlæg om det? Og jo, det var det da, for hvornår får man ellers chancen for at nørde lidt russisk sprog – så her er den.
Sådan opstår forvirringen – og svar på spørgsmålet
Det korte svar på Tanjas spørgsmål er, at der er to sæt regler for, hvordan russiske ord skal gengives på dansk:
Der er den internationale standardiseringsorganisations system, ISO-systemet, som translittererer bogstaverne, dvs. man overfører ordene bogstav for bogstav efter bestemte regler og ofte med brug af diakritiske tegn (accenter, krøller, prikker osv.). ISO-systemet sikrer, at gengivelserne er reversible, dvs. kan føres tilbage bogstav for bogstav, men bogstaver med diakritiske tegn vil typisk ikke sige den almindelige læser noget, og der er også en risiko for, at de diakritiske tegn udelades i almene tekster, og man så alligevel mister reversibiliteten. Derfor bruges ISO stort set kun i videnskabelige tekster, hvor korrektheden er afgørende, og hvor man jo skriver til fagfæller, der har helt styr på de mange tegn. I ISO-translitteration hedder den tidligere sovjetiske leder fra overskriften Hruščëv.
I almene tekster bør man derimod bruge Dansk Sprognævns system, som er et såkaldt reduceret system, hvor man undgår de diakritiske tegn og benytter sig af en kombination af translitteration og transskription, dvs. at i tilfælde, hvor der er stor uoverensstemmelse mellem det russiske og det hjemlige system, vælger man en tilnærmet transskription af bogstavet for at vejlede læseren til en udtale, der minder om den russiske. Et reduceret system rummer derfor elementer fra to forskellige fremgangsmåder og tager kun sigte på ét sprogområde, idet det er snævert knyttet til dettes retskrivning og udtalevaner. I Dansk Sprognævns system hedder vores sovjetiske mand Khrusjtjov, fordi det russiske bogstav щ, som er det fjerde i hans navn, efter dette system gengives med sjtj.
På engelsk gengiver man derimod щ med shch, og hermed har vi forklaringen på Khrushchev. Man ser ofte de engelske stavemåder i danske tekster – fx Gorky Park, Chernobyl og Dr. Zhivago – men det er altså ikke den korrekte måde at gengive ordene på dansk. Det hedder derimod Gorkij Park, Tjernobyl og Dr. Sjivago. Det sidste navn vil nok falde mange for brystet, og jeg må indrømme, at jeg også selv altid har haft det svært med Dansk Sprognævns måde at gengive de russiske bogstaver ж (sj) og з (s) på. Begge er stemte s-lyde på russisk, men der har man altså valgt transskriptionsmetoden og gengivet dem ustemt, fordi vi ikke bruger de stemte s-lyde på dansk. Personligt synes jeg dog, at det bringer ordene for langt væk fra deres russiske ophav, og jeg er åbenbart ikke alene med den opfattelse, for i Den Store Danske Encyklopædi har man flere steder valgt at gengive disse bogstaver stemte, dvs. med zj og z i stedet for sj og s, så fx Bresjnev-doktrinen hedder Brezjnev-doktrinen. Problemet er selvfølgelig, at der er stor risiko for inkonsekvens, når man blander systemer, men selv om jeg normalt er lidt af en regelrytter, har jeg i lige præcis disse tilfælde også tit ladet min æstetiske sans bestemme frem for Dansk Sprognævn.
Og hvor kom så det Khrustjov fra, som Tanja også havde opsnappet i sin korrekturtekst? Tja, den venlige forklaring er, at forfatteren kendte til det ældre system for gengivelse af kyrilliske bogstaver, som Dansk Oversætterforbund udviklede i perioden efter 2. verdenskrig, og hvor щ blev gengivet med stj i stedet for som nu sjtj. Den mere sandsynlige forklaring er nok, at det simpelthen var en fejl. Men det er let at forstå, hvordan forvirringen kan opstå, og hvorfor vi ser så mange forskellige stavemåder af russiske navne på dansk.
Bonusinfo til sprognørder og andre interesserede
Som en bonusinfo til andre sprognørder, forfattere eller korrekturlæsere kan jeg derfor anbefale den lille publikation ”Stavning af russiske navne”, som Dansk Sprognævn udgav i 1970. Her er der svar på det hele og ovenikøbet en udførlig liste over de korrekte gengivelser af russiske navne på nordisk, engelsk og efter ISO-standard. Det eksemplar, jeg fik fra biblioteket, havde adskillige uopsprættede sider, så der er en god forklaring på de mange fejl i russiske navne i den danske offentlighed … Men heldigvis findes publikationen også online:
https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/Stavningafrussiskenavne_OCR.pdf