Med praktikantens øjne

Cand.mag. Mai Valentin Nielsen har været i praktik som korrekturlæser. Ud over en masse gode rettelser og godt samarbejde er dette blogindlæg kommet ud af forløbet.

Predatory pricing, proteinrig kost, psykologi. Jordemoderforskning, jobansøgninger, Jens Otto Krag. Musikererindringer, matchate, medlemsblade. Blogindlæg, lydfiler og kommaer i kursiv.

Ovenstående er blot nogle af de ting, jeg har beskæftiget mig med gennem mine syv måneder i virksomhedspraktik som korrekturlæser hos Tjerry Korrektur. Hvis man tror, at korrekturlæsning er kedeligt og ensformigt, tager man i den grad fejl. Ja, jeg har lært, at anførselstegn skal være ens på begge sider, at stille skarpt på, om kommaer og punktummer står i kursiv, hvor de ikke skal gøre det, og at stille en litteraturliste op, så den er konsistent hele vejen igennem. Men disse eksempler på det hårde rugbrødsarbejde i korrekturlæsningen er kun en lille del af det fascinerende univers, som korrekturlæseren befinder sig i.

Som bonus har jeg lært alt muligt om emner, jeg aldrig selv ville have fundet på at beskæftige mig med. Jeg har læst fængende historier skrevet af spændende mennesker, og jeg har fået udvidet mit sproglige repertoire med ord, som jeg ikke anede eksisterede, men som opslag viste var rigtige nok. Jeg har også lært, at Google er korrekturlæserens bedste ven – både når det gælder opslag i onlineordbøger, men også for at tjekke alt fra navnet på en vej i Midtjylland til den korrekte måde at skrive AstraZeneca på. Jeg har haft brug for mine sprogkundskaber i engelsk, fransk og russisk, selv om jeg kun har arbejdet med danske tekster. Og så har jeg lært, at folk har virkelig mange forskellige skrivestile, men at ordet ”så” generelt bruges alt for ofte, og ordet ”hvilket” for lidt.

Bjørn Nørgårds Vej eller Bjørn Nørgaards Vej?

Den forretningsmæssige del af korrekturlæserbiksen har jeg ikke været inde over – det med at skaffe kunder, kommunikere med dem, styre deadlines, tilpasse arbejdsmængden til ressourcerne, lave regnskaber osv. Men min respekt for faget og for, hvad det kræver at have sin egen forretning, er vokset betydeligt.

Man skal have en engels tålmodighed og et skarpt blik for at fange alle de forbandede kommaer i kursiv side efter side efter side efter side … Og samtidig være opmærksom på, om sproget flyder, som det skal, og om det hedder Bjørn Nørgårds Vej eller Bjørn Nørgaards Vej, TetraPak eller Tetra Pak. Men først og fremmest skal man selvfølgelig have en passion for sprog. Man skal elske at nørde med at finde den helt rigtige formulering, der både er grammatisk korrekt og afspejler skribentens skrivestil og udtryk. Man skal være en multikunstner for at være en god korrekturlæser, ingen tvivl om det.

Selv tak

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var en smule bekymret, da jeg under en længerevarende sygdomsperiode begyndte som korrekturlæserpraktikant. Jeg deler nemlig ikke helt myndighedernes filosofi om, at arbejde er så sundt, at man skal give det til de syge, og havde mest af alt brug for ro til at blive rask. Men sådan fungerer systemet ikke i Danmark, og når det nu skal være, var korrekturlæsertjansen det perfekte praktikjob. Vist var det ikke altid hensigtsmæssigt for mine stressramte øjne at skulle stille skarpt på en skærm, men til gengæld kunne jeg tilrettelægge arbejdet, som jeg ville, tage de pauser, jeg havde brug for, og udføre opgaverne i ro og mag hjemme fra min egen stue.

Jeg var også så heldig at have en yderst forstående og fleksibel chef, hvilket viste sig at være guld værd, da jeg midt i det hele måtte håndtere sygdom og dødsfald i min nærmeste familie. Så et gigantisk TAK til Tanja for at tage et socialt og menneskeligt ansvar og give mig indblik i din imponerende og fascinerende forretning. Det har været en sand fornøjelse at arbejde sammen med dig og fordybe sig så intenst i sprog i en periode. Jeg håber ikke, at jeg har udført min sidste korrekturopgave, selv om jeg glæder mig til igen at kunne læse en bog uden at lægge mærke til, om kommaerne står i kursiv.