Punktum, komma – bindestreg

Kort om den korte bindestregen

Her er et kort indlæg om den korte bindestreg, som ofte volder vanskeligheder – for hvor, hvorfor og hvornår skal bindestregen egentlig bruges?

I skriftsproget bruges bindestregen bl.a. som bindeled i sammensætninger som tv-stue, S-tog, T-shirt, A-menneske og e-mailadresse. Men hvor skal der være bindestreg, og hvor skal den ikke være – og hvorfor?

Det er ikke altid nemt at gennemskue, og derfor må man, også som garvet korrekturlæser, konsultere Retskrivningsordbogen, når man er i tvivl.

Eksempler

Her er en række eksempler på sammensætninger, hvor jeg ofte selv er i tvivl og derfor må slå op (indimellem igen og igen), fordi jeg ikke ved, om der skal være bindestreg eller ej – nogle gange er bindestregen da også valgfri (markeret herunder med en skråstreg):

  • Closeup
  • Walk-in-closet/Walkincloset
  • Ahaoplevelse
  • Hole-in-one
  • Hæve-sænke-bord
  • Væg til væg-tæppe
  • Gør det selv-metode
  • Walkie-talkie
  • Slå om-nederdel
  • Køkken-alrum
  • Sort-hvid film
  • Iland
  • Uland
  • Ubåd
  • Hjerte-kar-sygdom

Den korte bindestreg bliver i øvrigt ofte forvekslet med den lange tankestreg (–), som dog har en helt anden funktion, og som bl.a. bruges til at vise, at der kommer noget overraskende i en tekst:

“Efter at have ledt i timevis efter min pung fandt jeg den – i køleskabet.”

Retskrivningsordbogen  og Tjerry Korrekturs sprogguider

Vil du vide mere om det lille, men i skriftsproget vigtige tegn, finder du flere oplysninger i Retskrivningsordbogens § 57.

Derudover kan du i Tjerry Korrekturs sprogguider finde flere tips til bl.a. stavemåder og flertalsformer.