Lidt om kommaer og støvsugning
Kald mig bare pedantisk, men jeg nyder at læse en tekst, hvor kommaerne står rigtigt, og hvor de udfylder deres primære funktion: Kommaer skal gøre en tekst mere overskuelig og sætninger nemmere at læse. Forkert kommatering kan gøre en tekst vanskelig at forstå og i nogle tilfælde give læseren en helt anden forståelse af teksten end den tilsigtede.
Indrømmet. Jeg er en sprognørd, der sætter pris på, at ord er stavet rigtigt, og at der ikke er forstyrrende kommafejl i en tekst. Folk, der ikke kender mig personligt, tror måske, at jeg også
er en rigtig kværulant, når det kommer til fx oprydning og til at holde styr på ting i skuffer og skabe.
En god veninde sagde engang til mig, efter at vi havde lært hinanden bedre at kende, at hun tidligere havde troet, at jeg var sådan en, der førte Excel-ark over de madvarer, jeg havde i min fryser. Det gør jeg ikke … Jeg kunne ikke drømme om at gøre det. Aldrig!
Jeg trives med, at det roder lidt omkring mig. Det gør ikke så meget, at der ligger legetøj på gulvet, og at datterens jakke bliver smidt på trappen i entréen. Den skal jo på igen i morgen …
Manden i huset, som først falder helt til ro, når der er ryddet helt op, klager fx over, at støvsugeren står midt på gulvet i stuen, når jeg en sjælden gang imellem har støvsuget. Han mener, at man skal stille ting på plads, når man er færdig med at bruge dem. Fair nok. Men jeg er jo ikke færdig – jeg tager støvsugningen i etaper, for jeg kommer hurtigt til at kede mig, når jeg støvsuger.
Helt anderledes forholder det sig, når jeg arbejder. Jeg elsker ganske enkelt mit arbejde og har svært ved at slippe det, når jeg er midt i det. Nogen vil nok sige, at jeg går sindssygt højt op i, at ord og navne er stavet rigtigt, og at kommaerne står der, hvor de skal stå. Det er da fjollet (og irriterende for mange), at man er nødt til at læse en sætning to, tre eller måske endnu flere gange for at forstå meningen, fordi et komma står forkert, eller et ord er stavet til ukendelighed.
Den tid og energi, vi bruger på at afkode fejl og mangler i en tekst, kunne vi passende bruge på noget andet. Og for mit eget vedkommende finder jeg hurtigt en ny beskæftigelse, hvis jeg støder på for mange fejl i en tekst. Når man fx læser en skønlitterær bog, gør man det ofte for at slappe af. Og som korrekturlæser er det at se tv næsten som at være på arbejde, hvis der er mange fejl i underteksterne.
En korrekturlæser kan næsten ikke undgå at blive ”arbejdsskadet” og læse korrektur på alt, hvis han eller hun først får spottet, at der er mange fejl i en tekst. Så bliver man ekstra opmærksom på resten af teksten i stedet for at slappe af med fx tv-programmet eller bogen, hvilket jo egentlig var meningen med aktiviteten.
Nu skal du ikke få ondt af den stakkels, arbejdsskadede korrekturlæser. Jeg elsker skam mit arbejde – jeg er faktisk vild med at rykke rundt på kommaerne, så de ender på rette plads, og at støvsuge tekster for fejl. Al anden form for støvsugning lader jeg gerne andre om.